§ 1. Foreningens navn og hjemsted
- Foreningens navn er Solrød Ballroom med hjemsted i Solrød Kommune.
- Foreningen er medlem af Danmarks sportsdanseforbund (DS) og forpligtet til at overholde de regler, som er fastsat af forbundet.
§ 2. Foreningens formål:
- Foreningens formål er at tilbyde Ballroom dansetræning for alle interesserede, og derved give mulighed for at dyrke denne aktivitet, samt med udgangspunkt i danseaktiviteter, at udvikle medlemmernes evner og lyst til at engagere sig i sporten samt tage medansvar i foreningen og i det lokale samfund.
§ 3. Medlemmer:
- Som medlem af foreningen kan optages alle, som aktivt vil arbejde for foreningens formål.
- Medlemmer opdeles i 3 grupper:
Støttemedlemmer – Træningsmedlemmer – Turneringsmedlemmer.
§ 4. Kontingent:
- Til drift af foreningens formål betales et årligt kontingent, hvis størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.
§ 5. Regnskab og revision:
- Regnskabsåret er kalenderåret.
- Revideret regnskab for det afsluttede regnskabsår, samt indeværende års budget, fremlægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling.
- Foreningens midler opbevares på foreningens nemkonto.
§ 6. Generalforsamling:
- Generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.
- Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelse på Facebook gruppen.
- Forslag der ønskes behandlet på mødet, skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
§ 7. Dagsorden:
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning.
- revideret regnskab fremlægges til godkendelse.
- Bestyrelsens forslag til budget for indeværende år fremlægges til godkendelse.
- Fastsættelse af kontingent for næste år.
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
- Valg af revisor og suppleant.
- Eventuelt.
§ 8. Stemmeret og afstemning:
- Stemmeret til generalforsamlingen har de fremmødte medlemmer. Medlemmer som er i restance med kontingent, har ikke adgang til generalforsamlingen.
- Medlemmerne træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal, undtagen i de tilfælde hvor der til afstemningen foreligger forslag til vedtægtsændringer eller opløsning af foreningen.
- Afstemningen sker ved håndsoprækning, men såfremt dirigenten eller et medlem forlanger det, skal afstemningen ske skriftlig.
§ 9. Ekstraordinær generalforsamling
- Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsen eller mindst 1/3 af medllemerne forlanger det. Anmodningen om ekstraordinær generalforsamling skal ledsages af udførlig og moiveret dagsorden.
- Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske senest 14 dage efter krav er fremkommet og indkaldes med samme varsel som den ordinære generalforsamling.
§ 10. Bestyrelsens ledelse:
- Foreningens daglige ledelse er hos bestyrelsen, der består af fem medlemmer.
- Den samlede bestyrelse er ansvarlig for at tilskud og anviste lokaler anvendes i overensstemmelse med gældende regler.
- Formand og kasserer har tegningsret over foreningens økonomiske midler, når de begge underskriver.
- Det er den samlede bestyrelse, der skal underskrive det årlige regnskab.
- Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. Genvalg kan ske. I ulige år vælges tre bestyrelsesmedlemmer og i lige år vælges to bestyrelsesmedlemmer.
- Der vælges hvert år to suppleanter til bestyrelsen, som træder ind i tilfælde af, at et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen inden for valgperioden.
- Bestyrelsen fastlægger selv fordelingen af posterne: Formand, Næstformand og Kasserer på sit første møde, der skal afholdes umiddelbar efter den ordinære generalforsamling.
- For at være valgbar, skal den foreslåede personligt være til stede og tilkendegive at være villig til at modtage valg/genvalg. For at være valgbar, må personen ikke: -Besidde bestyrelses- eller suppleantposter i andre danseforeninger.-Repræsentere andre danseforeninger ved turneringer.-Fungere som danseunderviser.
- Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
- Bestyrelsesmøder afholdes så ofte formanden eller to bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt, og indkaldes med mindst syv dages varsel.
- Bestyrelsen kan efter behov nedsætte udvalg, som mindst skal bestå af 2 medlemmer, hvoraf mindst 1 medlem skal være medlem af bestyrelsen.
§ 11. Vedtægtsændring:
- Ændring af vedtægterne kan ske på enhver både ordinær og ekstraordinær generalforsamling, hvis mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for ændringen.
§ 12. Opløsning:
- Forslag til opløsning kan kun vedtages på en ekstraordinær generalforsamling. Mindst 2/3 af de fremmødte skal stemme for forslaget hvis forslaget skal godkendes.
- I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens formue/overskud almennyttige formål.
Således vedtaget på den stifende generalforsamling den 4/10/2013 med ændringer vedtaget ved ekstraordinær generalforsamling den 29/06/2020.
Underskrevet alle bestyrelsesmedlemmer.